Kajakhornsherred - et netværk for havkajakfolk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Allemandsretten

Go down

Allemandsretten Empty Allemandsretten

Indlæg  Ole Fre 01 Jan 2010, 18:08

Allemandsret - hver mands ret
Til forskel fra Danmark har Sverige en allemandsret (svensk: allemansrätt), som betyder "hver mands ret". Allemandsretten giver alle ret til at færdes næsten overalt i den svenske natur. Hovedreglen i allemandsretten er, at man skal være varsom mod naturen og vise hensyn til mennesker og dyr.

Sverige
ALLEMANDSRET

I Sverige giver Allemandsretten den enkelte ret til at færdes i naturen, også på anden mands grund, forudsat at man ikke forstyrrer eller forvolder skade.
Allemandsretten har dog selvfølgelig visse, absolut rimelige begrænsninger.

Her er nogle retningslinier.
Det er tilladt:
• at færdes hvor som helst på en andens areal, på nær grunde, haver, eller hvor man kan forårsage skade.
• at kravle over gærder eller passere gennem porte og længer, når man ikke skader eller slipper indhegnede dyr ud.
• at drikke eller tage vand fra sø, bæk eller kilde.
• at bade, ro, padle eller sejle på andens vand.
• at gå i land, dog ikke på anden mands grund eller bro.
• at telte en nat, forudsat ingen skade forekommer, og at ejeren ikke forstyrres.
• at gå, cykle eller stå på ski på privat vej.
• at plukke svampe, bær og blomster, dog ikke fredlyste, eller i anden mands have/grund.

Det er IKKE tilladt:
• at forårsage beskadigelser skade andres ting og ejendom.
• at tage ris, kviste eller grene, enhver form for bark, løv, olden, nødder eller harpiks fra vækster. Heller ikke sten, grus, tørv eller lignende.
• at betræde ny skovbeplantning, ager med voksnende grøde eller anden mark, som kan lide skade.
• at udøve hærværk på træer og buske.
• at jage, tage fuglereder eller fugleæg eller fiske på andens område og vand. Fiskeri er dog frit med håndredskab langs kysterne og i de fem store søer Mälaren, Hjälmaren, Vättern, Vänern og Storsjön (Jämtland).
• at tænde bål, hvor der er risiko for brandfare.
• at efterlade affald.
• at køre på privatvej eller andens område med motorkøretøj uden at have et ærinde til ejeren.

Der gælder særlige regler i nationalparker og naturreservater
I nationalparker og naturreservater gælder særlige regler for færdsel og overnatning. Reglerne kan variere fra område til område. Kontakt det lokale turistbureau for mere information.



Norge.
Allemandsretten


I princippet kan man færdes frit i skov og på mark, dvs. mark som ikke bruges, eller som ikke ligger i umiddelbar nærhed af ejerens bopæl. For al trafik gælder det imidlertid, at hverken mennesker, dyr eller selve naturen må forstyrres eller skades.

Vær venlig at være opmærksom på følgende regler:
• Telt eller campingvogn må ikke stilles nærmere end 150 meter fra hus og hytte.
• Campingvogn må ikke stilles på offentlig rasteplads eller på parkeringsplads.
• Åben ild i skov eller på mark er forbudt i tiden mellem 15/4 og 15/9.

Koge apparater, der er baseret på petrolium (primus), betragtes som åben ild.

Efter hvad mine gode venner i Norge siger er der i Norge IKKE en "allemandsret", der giver ret til at overnatte frit i naturen. Allemandsretten er et specielt svensk fænomen, men i Norge er der en uskreven tradition for at man tolerer teltning i naturen, hvis det foregår diskret og hensyntagende. Dette indebærer fx. at man aldrig efterlader sig affald. Vær opmærksom på at brug af bål og grill i naturen er strengt forbudt om sommeren på grund af den store brandfare på fjeldet. Bøderne er enorme, hvilket de også er for at overtræde hastighedgrænserne !!
Hvorfor i øvrigt køre hurtigt i et af verdens smukkeste landskaber ?




Danmark.
Allemandsretten

Vi kan kun være misundelige på dem som har en sådan.

I vejledning til Naturbeskyttelsesloven står det, der har betydning for kajakroere.

Vejledningen vil blive udbygget med følgende tekst:
Bestemmelsen forhindrer ikke, at f.eks. nogle få langtursroere etablerer beskedne ly, f.eks. en simpel regnslagsbivuak eller en bomafskærmning (tarp), hvorunder der kan overnattes. Et ly må ikke have en fremtrædende og størrelse, der gør det naturligt at sammenligne det med et telt.

Det vil således sige at:
• med undtagelse af ynglefuglereservaterne, er det tilladt at færdes og gøre ophold langs alle kyster, hvor der er mere end 50 m. til nærmeste ejendom.
• du må trække din kajak op på stranden, men du må ikke rejse et telt. Hvis du vil slå telt op, skal du altid spørge ejeren om lov, og respektere svaret - nej. Du må overnatte ved siden af kajakken i sovepose på liggeunderlag eller under tarp/biuark, det kan ingen forbyde dig.
• ved enkelte af Skov- og Naturstyrelsens pladser skal der forudbestilles plads og andre pladser skal grupper forudbestille plads via hjemmesiden, dokumentation for bestilt plads skal medbringes under turen, ligesom det maksimale antal personer og telte skal overholdes. Firmaer kan generelt ikke bestille overnatning på Skov- og Naturstyrelsens pladser.
• det er tilladt at vandre ad stier og anlagte veje i det åbne land og i skovene.
• i private skove må du kun færdes fra kl. 7 om morgenen til solnedgang.
• i offentlige ejede skove må du færdes hele døgnet.
• du bør altid holde god afstand til beboelsesbygninger og private haver.
• du bør også tage hensyn til det sårbare fugleliv og undlade landgang fra 1. marts - 15. juli på de ubeboede øer, holme og kyststrækninger som er udlagt til vildtbeskyttelsesområder og
• efterlad aldrig noget i naturen, ryd altid op efter dig, også det naturlige – benyt så vidt muligt de opstillede toiletter.

Afskrift og lettere redigering for forståelsens skyld.
Ole
Ole

Antal indlæg : 220
Registration date : 24/06/08
Age : 76
Geografisk sted : Holbæk. Mobil: 44167257

http://www.oleshavkajak.blogspot.com

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum