Sikkerhed til søs

Torben Ryle startede Kajakhornsherred op i 2008, dengang var sikkerheden i højsædet, om vinteren
roede vi kystnært, og det var kystnært, ingen kryds og vi holdt sammen, hvis nogen sakkede bagud
så ventede vi på vedkommende.

Det skal ikke lyde som et surt opstød, men jeg mener ikke at sikkerheden nu er som den burde være,
vi ror i spredt fægtning, nogle tonser afsted, og nogle sakker bagud, tit og ofte alene, hvis det blæser
kan de øvrige ikke råbes op, har prøvet det flere gange.

Skal vi ikke genindføre den sikkerhed som vi efterlevede i "gamle" dage

Jørgen

Jeg kan ikke være mere enig.
Sikkerhed på vores kajakture bør prioriteres højt.
Et eksempel på at det var tæt på at gå galt blev refereret i lokalpressen i efteråret hvor 2 kajakroere kom i vanskeligheder ved Ejby, hvor Beredskabet måtte ud for at redde dem i land.

kh

Ole og Bente

Det er nok sådan, at som tiden går, slækker man på sikkerheden, så derfor mener jeg, Elgjægerens opfordring bør skrives bag øret og efterleves af alle.

Vi kan ikke være mere enige. Jeg synes dog vi løbende har forbedret sikkerheden på flere punkter. Vi har bare det problem, at jo flere vi er på vandet jo sværere er det at holde sammen og jeg synes generelt vi er gode til at passe på hinanden, men problemet er, at der er nogen som ikke vil ro inden for kommunikationsafstand. Reglerne er simple og af en sådan karakter, at alle skal kunne overholde dem. Vi har talt flere gange om, hvad vi gør ved dem der "stikker af" eller ror i eget tempo, den debat skal vi måske tage op igen og få løst effektivt.