Kajaktur Langfredag Kulhuse-Kikhavn t/r

Kajaktur Langfredag Kulhuse-Kikhavn t/r

Langfredag tog Karin, Gunni og jeg af sted i kajak fra Kulhuse kl. lidt over 10 i strålende påskesol og en jævn, sydøstlig vind. Vi ville en lille tur ud i Kattegat og lidt op ad kysten.

Turen ud var magelig, vi havde vinden i ryggen og strømmen var med os; vi susede ud forbi Hundested og roede østpå i sol og læ, og beundrede den flotte kyst.

Jeg roede i min nye Epic 18x Performance. Den er købt med henblik på flerdages-ture, idet den er noget længere og bredere og har plads til meget mere grej end den lille hjemmebyggede, jeg plejer at ro i, og sådan en stor båd har selvfølgelig ror. Det var første gang jeg havde den ude på vandet, og det der med roret; det kræver lidt tilvænning! Jeg kringlede mig af sted, men heldigvis var vejret på udturen jo fredelig nok.

Efter et par timers roning trængte vi til frokost. Vi var kommet hen omkring Kikhavn, hvor der er en for kajakker særdeles rar form for kystsikring, idet der er udlagt en række stenbunker, der giver små ”havne” med sandstrand, hvor det er meget bekvemt at gå ind med kajakker.



Vi så et godt sted, hvor der både var sandstrand og lave klitter med lidt græs foran, hvor vi kunne sidde i læ, og så lå der i øvrigt allerede en kajak på stranden. Vi efterlod vores egne kajakker i nærheden af den, og satte os ved foden af klitterne og nød vores medbragte frokost. Når man sad i læ og sol var det dejlig varmt



Da vi var ved at være færdige med at spise bemærkede vi en herre, som gik og kiggede interesseret på vores kajakker. Vi gik hen til ham; det viste sig at være forfatteren Ib Michael, som selv er ivrig kajak-roer, og det var hans kajak, der på stranden ved siden af vores. Det var i øvrigt en smuk grønlandsk inspireret træ-kajak med dæk af cedertræslister, og sider og bund af mahogni-krydsfiner.

Så gik det tilbage mod Kulhuse. Turen tilbage langs kysten ned til Hundested var fredelig nok, men da vi drejede om det først hjørne og skulle forbi Hundested havn fik vi vores sag for! Nu var der frisk vind og strøm imod os, og bølgerne, der blev slået tilbage fra moler og bolværk, var toppede og uforudsigelige. Jeg havde heldigvis vænnet mig nogenlunde til at have ror på båden, men der var ikke så meget overskud til at se mig omkring.

Efter at have kæmpet os forbi Hundested trængte vi til et lille hvil, så vi gik ind på stranden og fik lidt at drikke og lod os varme lidt af solen, inden vi skulle dreje om det sidste hjørne ved Lynæs.

Vi kunne se at der var kite surfere, der stod ud fra stranden ved Lynæs, og sejlede frem og tilbage, tværs over den rute vi gerne ville følge rundt om pynten. Vi diskuterede lidt hvordan vi bedst kom videre; surferne sejlede meget langt ud, og vi blev enige om at holde godt sammen, og ro igennem dem. Som Karin skrev til mig bagefter:

”Hvis du skriver noget, så kommer jeg i tanke om min store betænkelighed ved at ro tværs igennem windsurfernes domæne. Jeg forestillede mig en flok unge knøse som ikke havde tanke for mulig krydsende trafik. Men det gik jo helt godt, og jeg blev i hvert fald imponeret af en surfer, som jeg på god trafiksikkerheds vis have en kortvarig øjenkontakt med da han nærmede sig os med stor fart og så, skråt til højre foran mig, lavede et afsæt og vupti! var godt oppe i luften, hvor han hurtigt hævede en arm til galant hilsen inden han lavede et rundkast og det næste øjeblik var nede igen på vandet - på begge ben! Og susede videre derudad.”

Og Gunni har jo ret i at ”vi kan jo sige, at vi var ret omsværmet af unge mænd”!

Resten af turen var udramatisk, det blæste stadig noget, men bølgerne var nu lange og regelmæssige og nemme at ro i. Det var bare dejligt at sidde i en kajak, og vi kom tilbage til stranden ved Kulhuse i god behold og højt humør.

Og Karin får det sidste ord:

”Ja, det var en fin tur, det gyngede i kroppen længe efter. Og sikk'et vejr vi havde. Og en kajaksnak med en kendt forfatter gør ikke turen ringere.”